Joan Berg

Tekstilkunstner

Det er min passion at skabe sanselige tekstile oplevelser. Jeg fascineres af det enkle og tidløse og mødet mellem det traditionelle og den fornyelse, som kan bringe mit materiale ud i nye sammenhænge på flere niveauer.

Jeg ønsker at leve i og med naturen og årstidernes skiften, for det giver mig overskud til at være den jeg er.

Jeg ønsker, der skal opstå en tydelig symbiose mellem mit håndværk og den natur jeg gengiver og bringer ind i mine unikke værker, og som jeg tilstræber kan mærkes og ses af beskueren.

Jeg ønsker at give mig selv mulighed for fordybelse og gode oplevelser gennem håndens kreative arbejde og dermed opnå en forbundethed mellem hånd og ånd.

Jeg arbejder med respekt for godt håndværk og gode materialer, og jeg ønsker at skabe unikke værker.

Min baggrund  :  Uddannet pædagog, skrædder, farve-stil konsulent og filter.

Udstillinger  :  Jeg har deltaget med mine værker på censurerede udstillinger i Danmark og Sverige.

Siden 2018 har jeg haft mine tørklæder til salg hos Almagra, Real 66, 29788 Frigiliana (Malaga)

Antaget 2019 på censureret udstilling i Portalen, 2670 Greve

Antaget 2020 på censureret udstilling i Portalen, 2670 Greve

Antaget 2021 på den censurerede udstilling Konst på Kryss, i Dunkers Kulturhus Helsingborg, Sverige

Kirkekunst 2022 i Ansgar Kirke, Hedehusene